Alpinski Branäs

For ottende år i træk har Branäs vundet den store børneferiepris i kategorien Sveriges bedste skiområde for børnefamilier 2015. I Branäs er der alt fra sorte nedfarter til flade familiebakker for leg og skiløb i behageligt tempo.

Det er helheden og tanken bag, som skaber den specielle oplevelse i Branäs, hvor der er et lige så stort fokus på prima skiløb for folk i alle aldre som der er på varmt saftevand på bakken og fleksibel skileje. Branäs fritidscenter har 30 nedfarter, 21 lifter (inklusive en kabinelift) og Sveriges tiende højeste fald på 415 meter. Anlægget ligger cirka otte timer nord for København. Branäs er stolte over et flertal udnævnelser til Sveriges bedste skianlæg for børnefamilier, hvor familierne selv har stemt (via barnsemester.se).

Alpinski på destinationen

I Branäs er der alt fra sorte pister til venligere familiebakker for leg og behageligt tempo. Du kan stå på ski i op til 3 herlige kilometer ned ad bakke. Op til sæsonen 2015/16 har nybegynderområderne desuden fået en ansigtsløftning, og der er blevet anlagt flere nye børnelifter. Pisterne som fører ned fra sidste års nyhed Express Liften, er desuden blevet gjort bredere, hvilket giver mulighed for sjovere og mere sikkert skiløb.

På Vildmarkscenteret kan du få yderligere information om alpinskiløb i Bränas. 

 

Vildmarkscenteret ligger nær Branäs i Värmland, omgivet af skove, elve, søer og fjeld med enestående muligheder for at dyrke friluftslivet.

kort